23948sdkhjf

Brugtvognsforhandlere er de største hvidvaskkriminelle

Langt de fleste betalere af bøder for brud på hvidvaskreglerne er brugtvognsforhandlere.
Brugtvognsbranchen har betalt de fleste bøder for at bryde hvidvasklovgivningen herhjemme. Men flere af dem siger selv, at de ikke har været med til at vaske sorte penge hvide.

De anede bare ikke, at de ikke måtte modtage kontantbetalinger på over 50.000 kroner.

- Jeg synes jo, at da det blev kommunikeret ud, så var reglerne en lille smule svære at forstå, siger direktør i Dansk Bilforhandler Union Karl-Ove Pedersen.

Ud af 19 betalte bøder for brud på hvidvaskloven fra 2014 til 2016, så handler 12 af bøderne om firmaer, der har modtaget over 50.000 kroner i kontanter.

Og langt de fleste lovbrydere er brugtvognsforhandlere, viser en aktindsigt som Efterforskerne på P1 har fået.

Desuden handler to ud af fire afgjorte retssager i landsretten om modtagelse af kontanter netop om brugte biler.

Brugtbilbranche tiltrækker hurtige penge

- Vores branche har jo altid tiltrukket elementer, som gerne vil lave nogle hurtige penge. For det er jo letomsættelige varer, og så har vi et afgiftssystem, der giver mange muligheder for at småplatte lidt, siger Karl-Ove Pedersen til Efterforskerne på P1.

Hans forening kæmper dog for branchens ry og vejleder medlemmerne til ikke at tage imod kontanter. For man ved ikke, hvor de stammer fra.

- Der vil være en kundegruppe, som betragter det at have en bil, som en del af deres accessorie og nogle af de mennesker har mange kontanter, forklarer han.

En af dem, der har fået en bøde er Kim Vang Rasmussen, der er direktør i firmaet Quick Import Export.

Han fortæller, at han ikke har handlet med lyssky elementer, men at det er et problem at handle med udlandet, hvis man ikke modtager penge kontant.

- Det er da også den danske lov, der er skruet helt forkert sammen. Det er derfor jeg spørger: Hvordan vil du handle med biler i Tyskland, hvis du skal købe 300 biler om året?, spørger han i Efterforskerne på P1.

Han blev fanget, fordi han indbetalte 150.000 kroner på sin bankkonto på en gang, efter at en mand fra Luxembourg havde købt en Mercedes hos ham.

Jeg siger jo ikke nej tak til en mand, fordi han betaler en bil kontant. Politimanden sagde, at jeg jo bare skulle have stukket pengene i lommen, forklarer han til Efterforskerne på P1.

Kontanthandler almindelige i Europa

I andre lande i Europa er det almindelig kutyme at handle biler kontant, forklarer advokat Stephan Ravn Berg. Han var forsvarer i det som retten i Sønderborg i en pressemeddelelse kaldte “måske Danmarkshistoriens største hvidvask-sag”.

- Det var primært en enkelt udenlandsk opkøber, der har ønsket at betale kontant. Fordi det i Tyskland er lovligt at modtage store kontantbeløb, og der handler man biler kontant, forklarer han.

Sagen handlede om 498 biler, der var solgt over en periode på 14 måneder. I retten kom det frem, at den anklagede brugtvognsforhandler ikke kendte regler om, at man ikke må modtage over 50.000 kroner i kontanter.

Manden endte med sidste år at få en betinget fængselsstraf og 80 timers samfundstjeneste for overtrædelse af hvidvaskloven. Men advokaten Stephan Ravn Berg siger, at der ikke blev vasket sorte penge hvide.

- Der er ikke tale om en sag om hvidvask. Told og Skat har været forbi flere gange og kigget - og der har ikke været anledning til noget. Han handler biler med den samme køber i dag. Nu får han bare pengene ved en bankoverførsel, siger Stephan Ravn Berg til Efterforskerne på P1.

Oplagt at vaske sorte penge hvide med biler

Ifølge seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Lars Krull er det forståeligt, at det netop er brugtvognsforhandlere, der kommer i saksen, når det gælder hvidvasklovgivningen.

- Brugtvognsforhandlere handler jo med aktiver - biler - der ofte koster mere end 50.000 kroner, siger han til Efterforskerne på P1. Derfor er det også oplagt til at vaske sorte penge hvide med.

Men han giver ikke meget for forklaringen om, at reglerne kan være svære at forstå:

- Det fritager dem jo ikke for at modtage den huskekage - eller straf, som det jo retteligt er - for at have modtaget for mange kontanter, siger Lars Krull til Efterforskerne på P1.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141